Højestebilpris.dk er for dig, der ikke gider at være begrænset til ét bud, når du skal sælge din bil. Og gerne vil undgå alt det besvær og papirarbejde, der er ved et bilsalg.
Samtidig kan du glæde dig over en tryg, sikker og nem bilhandel uden tidskrævende processer, hvor du altid er i fuld kontrol.
Prisen på din bil afhænger af bilens stand, årgang, udstyr, og hvor i landet du sælger den.
Husk at beskrive alt ekstraudstyr på bilen. Både medfødt og eftermonteret – f.eks. trækkrog og vinterhjul. Det giver ofte højere bud.
Jo mere detaljeret du beskriver bilen, jo højere et bud kan du opnå. Og gør oplevelsen for både dig og forhandleren meget bedre. Samt mindsker samtidig risikoen for, at forhandleren løber fra aftalen, når han ser din bil.
1. Du sætter din bil til salg på Højestebilpris.dk ved at indtaste oplysningerne på bilen i nummerpladeformularen her. Undervejs bliver du bedt om at beskrive bilen, lægge billeder op af den og tilmelde bilen til en budrunde.
2. Nu er din bil sat til salg, og alle landets bilforhandlerne har mulighed for at give deres højeste bud på bilen. Ligesom vi aktivt afsøger markedet for det højeste bud blandt de forhandlere, der erfaringsmæssigt har størst interesse i en bil som din.
3. Når budrunden er forbi, modtager du en mail med det højeste bud, der er kommet ind på bilen.
4. Accepterer du buddet, får du og forhandleren hinandens kontaktoplysninger. Herefter kan I indgå en købsaftale og aftale nærmere omkring afhentning eller aflevering.
Når du accepterer buddet, udarbejdes en købsaftale med forbehold for besigtigelse. Det betyder, at forhandleren kan ophæve aftalen, hvis bilen ikke lever op til beskrivelsen. Eller kræve et nedslag i prisen.
Samtidig betyder forbeholdet, at du kan nægte at acceptere forhandlerens prisnedslag, hvis du ikke ønsker at sælge bilen til en lavere pris. Uden at forhandleren kan kræve kompensation for brud på aftalen.
Vil forhandleren ikke købe din bil efter at have set den, har vi oftest fået flere andre gode bud på bilen. Eller vi kan arbejde videre med bilen i en ny budrunde.
Det er altid fuldstændigt gratis og uforpligtende at sætte din bil til salg på Højestebilpris.dk. Den forhandler som køber bilen, betaler os et fast kommissionssalær for at formidle handlen.
Hos Højestebilpris.dk kan privatpersoner og virksomheder sælge både personbiler og varevogne. Så har din virksomhed en eller flere køretøjer, de vil af med, så kontakt gerne info@højestebilpris.dk
Den højeste pris for en brugt bil opnås typisk, når flere købere er interesserede og konkurrerer om den - i stedet for kun at gå til én enkelt.
Traditionelt set vil du kunne vælge mellem at sælge privat, bytte hos en forhandler, eller bruge en formidlingsplatform. Ved privat salg, kan man potentielt få en bedre pris, men det kræver ofte tid, forhandling og en vis risiko ift. både betaling og ansvar.
Hos Højestebilpris.dk skaber vi konkurrencen om din bil, ved at indhente bud fra vores store netværk af forhandlere. Det øger sandsynligheden for, at du får den bedst mulige pris for din bil.
Hos Højestebilpris.dk er det 100% gratis at sælge din bil og bruge vores platform. Den eneste der betaler for salget, er forhandleren der giver et fast salær. Det gør os til en af de få løsninger på markedet, hvor du kan sælge din bil helt gratis, og samtidig bevare kontrollen.
Du forpligter dig ikke til at sælge, og du oplever ingen skjulte gebyrer. Vælger du at acceptere et bud, hjælper vi dig med overdragelsen, sådan at du får mindst muligt arbejde i processen.
Værdien af din bil afhænger af en række faktorer, herunder mærke, model, årgang, kilometerstand, udstyrsniveau, stand og markedsforhold. Du kan altid få en idé om bilens værdi ved at sammenligne lignende biler på diverse bilbaser.
En mere præcis metode er at få konkrete vurderinger baseret på aktuelle bud fra bilforhandlere, der rent faktisk er interesseret i at købe din bil. Det tilbyder vi hos Højestebilpris.dk. Du skal blot indtaste din nummerplade, og så indhenter vi bud fra forhandlere.
Med mere end 17 års erfaring fra bilhandlerbranchen og tilsvarende bilauktionstjenester ved vi, hvordan du får mest for din bil. Og undgår branchens brodne kar og kedelige karakterer.
Vi samarbejder med bilhandlere over hele landet. Samt afsøger markedet aktivt under budrunden. Og sørger for altid at indhente bud fra de dele af landet, hvor vi ved, at interessen for netop din bil er størst.
For værdien af din bil afhænger af efterspørgslen – og den kan der være stor forskel på, alt efter hvor i landet forhandleren bor.
Når du opretter bilen, vælger du selv, om forhandleren skal afhente bilen hos dig. Eller om du afleverer den. Forhandleren kan ikke kræve betaling eller nedslag i prisen for at afhente bilen hos dig.
Når du overdrager bilen til forhandleren, skal der medfølge registreringsattest, nøgler og også gerne instruktionsbog og servicebog. Samt eventuelle vinterhjul, tagboks, krog og andet løst tilbehør, som er omtalt i salgsbeskrivelsen.
Har du mistet registreringsattesten? Så kan ejeren bestille en ny her. Det koster 100 kroner.
Efter overdragelsen af bilen til forhandleren har denne 4 hverdage til at afmelde eller ejerskifte bilen hos motorregisteret. Indtil forhandleren har afmeldt eller ejerskiftet bilen, er den dækket af din bilforsikring.
Alternativ kan du selv pille pladerne af bilen og aflevere dem til nærmeste nummerpladeoperatør. Er du mere tryg ved den løsning, skal du huske at orientere forhandleren herom på forhånd, så denne kan tage prøveplader med til hjemkørslen.
Fra det øjeblik betalingen for bilen er overført som en straksoverførsel til din konto, og bilen afhentes, sker al kørsel i bilen på forhandlerens ansvar. Skæringstidspunktet er dato og klokkeslæt for overførslen af købssummen til din bankkonto. Det fremgår af posteringen i din netbank.
Altså er det bilforhandleren, der hæfter for bøder og andre trafikforseelser, som forhandleren måtte begå på vejen hjem. Herunder vanvidskørsel og fartbøder.
Er der restgæld i bilen, og står den som sikkerhed for billånet, kan forhandleren slå det op, når han får oplyst bilens nummerplade.
Skal forhandleren indfri billånet med en del af købssummen, skal du indhente en indfrielsesopgørelse fra finansieringsselskabet eller din bank. Så fremsender de en mail med oplysninger om restgælden, som du kan sende videre til forhandleren.
Accepterer forhandleren bilen, indløses denne restgælden hos långiveren senest ved overdragelsen. Om ønsket kan du følge med i processen fra forhandlerens mobiltelefon.
Ved overdragelsen af bilen udbetaler forhandleren så det eventuelt overskydende beløb for handlen som en straksoverførsel til din bankkonto.
Senest 5 hverdage efter lånets indfrielse modtager du en skriftlig aflysning af tinglysningen på pantet i bilen fra Bilbogen. Sker dette ikke, skal du kontakte dem, du har taget billånet hos.
Du kan også vælge at indfri billånet selv forud for overdragelsen af bilen. Og fremvise en kvittering for dette til forhandleren, når du overdrager bilen til denne
Nej. Når handlen er gennemført, hæfter du ikke for noget. Så længe du har handlet i god tro og ikke bevidst har undladt vigtige oplysninger for forhandlerens vurdering af bilen.
Husk i øvrigt altid at gennemlæse forhandlerens købsaftale på bilen, før du underskriver den for at sikre dig bedst muligt.
Når du sætter din bil til salg på Højestebilpris.dk, får vi oplyst informationer om din bil, samt hvor du bor, hvilket telefonnummer du har, og hvilken e-mailadresse du kan kontaktes på.
Vi bruger udelukkende dine personlige oplysninger til at oplyse den bydende forhandler om, hvor i landet bilen står. Og oplyser kun din fulde adresse og øvrige kontaktoplysninger til den forhandler, som du accepterer et bud fra. Indtil da kender de kun postnummeret på din adresse.
Du er altid velkommen til at rette henvendelse til os, hvis du er utilfreds med forløbet af dit bilsalg eller den eller de bilforhandlere, du har været i kontakt med gennem os. Reklamation og klager bedes sendt skriftligt pr. mail eller brev til:
Højestebilpris.dk
Markedspladsen 25 1, TV
DK 6800 Varde
E-mail info@hoejestebilpris.dk
Juridisk Navn: Højestebilpris ApS
CVR: 45227103